Vestjysk Smedelaug er stiftet i 1999 med det formål at bevare og formidle kendskabet til smedefaget traditioner og arbejdsmetoder. Vi gør dette ved praktisk oplæring og gennem kurser, og ved at demonstrere smedefaget for publikum. I vintermånederne holder vi kurser i knivsmedning herunder smedning af den vanskelige lamineringsteknik, vi har afholdt kurser i hestesko, beslagsmedning, kunstsmedning og andre former for smedning. Vi afholder også kurser for skoleklasser, senest har vi haft besøg af Hover-Torsted Friskole og Skjern Kristne Friskole.
Bundsbæk Mølle smedie bemandes hvert år i sommermånederne af smede fra Vestjysk Smedelaug, som over for publikum viser deres evner på smedeområdet. Vi smeder også ved en række andre arrangementer i landsdelen. Her kan nævnes Abelines Gård på Holmslands Klit, Lystbækgaard, Nørre Vosborg, Husflidsmesse Skjern, Vestjyllands Højskole .
Vestjysk Smedelaug har lokaler på Bundsbæk Møllegård, der er nabo til Bundsbæk Mølle. Her har vi indrettet en smedie med 6 esser og det fornødne værktøj. I 2007 har vi indrettet et maskinværksted med ældre maskiner, vi råder over drejebænk, fræser, boremaskine, sav, svejse og slibeudstyr. Lokalerne er åbne for vore medlemmer, ligesom gæster er meget velkommen til at besøge os.
Kontingent for et års medlemsskab er 250,- og for passive/støttemedlemmer er det halv kontingent.
Kontingent fastsættes hvert år til generalforsamlingen.